Ja ja..jeg er blevet mobbet herhjemme – jeg fik at vide, at de jordbær med chokolade var temmelig ¨retro¨. Hmmmm…men der kommer måske et tidspunkt, hvor de bliver smarte igen og jeg er bare på forkant? – Faktisk er jeg ligeglad, jeg går efter hvad jeg kan lide og hvis ingen andre vil have dem, så er der bare flere til mig!
Nem og let som snack eller dessert – jeg brugte 250 g jordbær som blev vaskede, tørrede og dyppet i 50 g mørk chokolade smeltet i vandbad. Lægges på bagepapir til chokoladen stivner. Fordi jordbær indeholder så få kalorier ender dette kun på 123 kalorier pr 100 g. Skulle du have lyst til at lave dem med banan i stedet, så ligger der sørme et indlæglige her
Bloggen er desværre blevet lidt forsømt på det seneste – det skyldes flere ting, hvoraf tid er en væsentlig faktor. Det tager sin tid at planlægge, købe ind, lave maden, tage billederne, beregne kalorierne, redigere billederne og skrive indlæggene – men det betyder jo ikke, at jeg ikke spiser. Så hvis du har lyst til at følge bloggen på en anden måde, så tager jeg jævnligt billeder og lægger på app´en Instagram under navnet Detskalsmageafnoget – jeg er vild med det – det er nemt, hurtigt og sjovt. Til dem der ikke har smart-phones kan man også følge på computeren nu www.instagrid.me/detskalsmageafnoget
Bruger I Instagram ? Hvem kan I anbefale at følge ?
I overskriften står der frokost, men jeg kunne egentligt lige så godt se dette måltid til aftensmad. Jeg fik 100 g kyllingebryst, 100 g kogte basmatiris med løg og peberfrugter krydret med garam masala, 150 g revet squash vendt med 1 tsk olivenolie, urtesalt og citronsaft – til dessert 100 g hindbær blendet med 70 g græsk yoghurt 0,2 % – evt lidt vanillepulver eller citronskal.
I alt 394 kalorier fordelt på 22% fedt, 34% protein og 44% kulhydrat.
Ny kategori her på bloggen – I får mine yndlings smagsgivere lige her og nu serveret under titlen ¨Fem favoritter¨. I perioder har jeg nogle ting, som bliver brugt mere end andet og madvarer, som bliver spist mere end andet. Lige for tiden er jeg vild med 1) vanille- jeg har derfor lavet vanillesukker ved at blende vanillestænger med lidt sukker – og efterfølgende tilsat lidt mere sukker. Det er nemt, men altså ikke så pænt – blev faktisk beskyldt for at have puttet peber på sønnens jordbær – men det smager dejligt og kan bruges i mange sammenhænge – ¨A little goes a long way.¨
2) Granatæblemelasse/sirup - først kunne jeg ikke rigtigt greje det, for det smager surt, sødt og bittert på samme tid – men nu har jeg efterhånden fået det brugt en del til dressinger, på græsk yoghurt og særligt i smoothies skaber det en fin syrlig balance, hvis man bruger banan.
3) Soumak giver også en fin syrlighed og kan bruges i alle retter, hvor du ellers ville bruge citron – jeg bruger det i hummus, til grillet kylling, fisk, risretter og grillede grøntsager.
4) Mmmm chillisauce – det burde nok være på en klassikerliste i stedet, for det bliver jeg aldrig træt af. Særligt disse to mærker er jeg vild med – Flasken til højre har en lækker sød smag og er tilsat ingefær – den kan fint bruges som dip til grøntsagstænger. Ellers er de generelt gode til marinader, i asiatiske supper eller som tilbehør til kalkun eller kylling.
5) Grovkornet sennep er favoritten for tiden – smager godt i dressinger og dips – Hjembragte en god én fra i Frankrig, som hverken er for mild eller for stærk.
Hvad er mon dine favoritter for tiden? Har du særlige cravings eller kun gengangere?