Havrekage aka Baked Oatmeal

Jeg har glædet mig sådan til at skrive dette indlaeg, men som sagt har Blogger/Blogspot lagt en dæmper på min aktivitet de sidste par dage. Der mangler stadig et indlæg, som er helt forsvundet plus en del af jeres kommentarer – bare så I ved, at det ikke er mig der har slettet dem.
Tilbage til havrekagen eller havregrød på en helt ny måde ? Jeg ved faktisk ikke, hvad vi skal kalde den, så I må gerne hjælpe med at finde på et navn på dansk – Herhjemme hedder det ¨den amerikanske ting¨ for den originale opskrift er fundet her og ser ud til at vaere fra Pennsylvania – den smager helt fantastisk og kan bruges til morgenmad, snack eller dessert.
Havrekage opskrift
Jeg ændrede opskriften lidt og brugte i stedet 300g havregryn (jeg brugte grovvalsede), 60g sukker, 1 tsk bagepulver, 200g græsk yoghurt 0,2%*), 1 æg, lidt vanillepulver, kardemomme, 2 tsk kanel, 200g frosne hindbær, 2 dl mælk, 30g hakkede mandler og lidt mindre end 1 tsk salt
Bland de tørre ingredienser og tilsæt de våde – hældes i et ildfast fad og i ovnen – ca 30 minutter ved 180°c. – Det smager rigtigt lækkert med frisk frugt og yoghurt til morgenmad eller dessert – eller når den er kølet af, kan den skæres som mueslibarer og bruges som snack. 100g havrekage indeholder 176 kalorier med en fordeling paa 20% fedt, 16% protein og 64% kulhydrat.
*) du kan i stedet bruge Skyr, fromage frais/blanc eller mager kvark
NB – Jeg har frosset den og det fungerede fint – plus lavet den med fintvalsede havregryn.
Mmm, det må prøves snarest! Mht det tabte indlæg – så det vist findes i Google reader 🙂