Jeg tester Appesize

Mini interview om sundhed

For et par dage siden blev jeg kontaktet af en 9.klasse, som laver projekt om sundhed – de havde et par spørgsmål, som fik mig til at tænke lidt over, hvordan jeg definerer sundhed og fik mig til at sætte ord på mig egen situation. Læg endelig en kommentar og fortæl hvordan du definerer sundhed.

Mener du at du lever sundt?

Jeg synes jeg overvejende lever sundt. Masser af grønt og frugt – primært økologisk. Spiser ikke kød fra pattedyr, men gerne fjerkræ, fisk og økologiske mælkeprodukter. Spiser fuldkorn/gryn og får gode olier og nødder/kerner. Jeg bruger ikke kunstige sødemidler og spiser stort set ikke slik, drikker ikke sodavand eller saftevand, spiser aldrig burger-fastfood og minimalt af færdigretter. Jeg dyrker regelmæssig motion og får en del frisk luft. Jeg nyder min mad og gør som oftest lidt ud af, at den også ser pæn ud på tallerkenen. Spiser dog chokolade, god kage, is og ind i mellem chips – jeg drikker kaffe og vin. Jeg får desværre ikke altid sovet nok eller drukket nok vand.

Hvor sund vil du sige du er fra 1-10?

Jeg vil nok sige, at jeg ligger omkring 8 – der er stadig mulighed for forbedringer på nogle områder, men generelt lever jeg sundt med mindre undtagelser. Jeg tror på, at lever man som hovedregel sundt, kan der sagtens være plads til undtagelserne. 80/20-princippet er en god måde at holde balancen på.

Hvordan kunne en normal uge se ud for dig, med hensyn til motion?

I løbet af en gennemsnitlig uge er jeg i fitness centeret 2-3 gange – jeg bruger maskiner/løfter vægte og arbejder på at styrke min krop. Jeg går ture med vores hund hver dag – ofte 1-1.5 time og får en masse frisk luft og motion på denne måde. Derudover går jeg til Kung fu og yoga.

Er du stresset? Hvis ja, føler du at det påvirker din sundhed?

I øjeblikket er jeg lidt stresset. Vi står for at skulle flytte tilbage til Danmark om en måned, og der er meget jeg skal have styr på inden og en del der skal afvikles. Det kan sagtens betyde, at jeg måske ikke har tid til at dyrke helt så meget motion, som jeg gerne vil og at kosten er lidt ensformig til tider. Jeg får måske heller ikke sovet nok og kvaliteten af søvnen er ikke helt i top. Det kan nemt betyde, at der ryger en kop kaffe eller et glas vin mere ned end jeg under normale omstændigheder ville indtage. Jeg prøver dog at regulere det, ved at lytte til en effektiv afspændings-cd.

Vil du sige sundhed er mest fysisk eller psykisk?

Begge dele – jeg tror, at vores tanker har en stor indflydelse på vores velbefindende, men omvendt kan en sundere kost og livsstil have stor betydning for det psykiske velbefindende.

 

Follow

4 kommentarer

  • Interessant læsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Super blog!
    Hvorfor spiser du ikke kød fra pattedyr?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Tak skal du have 🙂 – jeg fik kvalme af at spise kød, så jeg tog konsekvensen og stoppede – det er nu over 9 år siden og jeg har ikke siden haft lyst til det. Men som sagt så spiser jeg fisk og fjerkræ, så jeg er ikke vegetar. Det passer mig sådan set fint, både ud fra hensyn til sundhed og miljø, men det kan være lidt besværligt, når man er ude at spise.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tester Appesize