Japansk krydderimix - Gør det selv!

Æblemuffins – Madbloggerudfordringen 2014

Æblemuffins

Hvad motiverer dig mest samarbejde eller konkurrence? Jeg er nået til den konklusion, at samarbejde er der, hvor jeg trives allerbedst (……sikkert fordi jeg er en rigtig dårlig ¨taber¨ 😉 ). Men konkurrencer gør et-eller-andet-mærkeligt ved mig, som jeg ikke er helt stolt over. Det er super sjovt, når man vinder, men som oftest er der jo flere ¨tabere¨end vindere. Samarbejde derimod bliver man ved med at ¨vinde på¨ gennem nye kontakter, inspiration og nye muligheder der åbner sig.

Derfor var jeg ikke i tvivl om, at sige ja tak til Madbloggerudfordringen 2014 – En hyldest til madbloggerfælleskabet – ikke en ny konkurrence. Initiativet styres med kompetent hånd af Nada fra La Cucina Nada og Thomas fra Madetmere og går i sin enkelhed ud på at ¨parre¨ bloggere og deres opskrifter. Hver blogger får en makker, og udvælger en opskrift på den pågældende blog, som man så fusionerer med en opskrift man selv har udgivet.

Jeg blev matchet med den søde Louise, som driver bloggen Louisesmadblog. På hendes blog fandt jeg en lækker opskrift på æblemuffins med kanel, som jeg har splejset med bloggens all-time-favourite bananmuffins. Jeg holdt fast i Louises æbler, kanel og muffin-ideen, men gjorde dem mere kalorielette ved at udelade olien, sukker og bruge banan til at søde med i stedet. Det kom der så en helt ny og lækker opskrift ud af:

Æblemuffins med kanel

Du skal bruge

300 g æbler i små tern
40 g hakkede mandler
2 tsk kanel
400g modne mosede bananer
2 æg
1oog yoghurt
250g mel (1/2 fuldkornshvedemel og 1/2 hvedemel)
2 tsk bagepulver

Bland de mosede bananer med æg og yoghurt  – tilsæt derefter gradvist de øvrige ingredienser. Fordel dejen i små forme og drys med de hakkede mandler. Bag dem i ovnen ved 180°c i ca 20 min.

Brug gerne silikoneforme så de ikke hænger fast i papiret, eller lad dem køle helt af inden du spiser dem, hvis du ellers kan vente!

Æblemuffins


 

Follow

15 kommentarer

  • Mary-Liz

    Dejlige æblemuffins, jeg elsker æblesmagen.

    Det bliver spændende med madblogger udfordringen, jeg synes det er spændende at I bloggere har det fællesskab.

    Mary-Liz
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Æblesmagen er dejlig – særligt de danske æblesorter egner sig godt! Madbloggerudfordringen var åben for alle – eneste forudsætning var at man havde en madblog 🙂 Fantastisk at der bliver taget den slags initiativer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uhm de ser virkelig gode ud.. Jeg elsker sundere kager, så kig endelig forbi http://www.colorfulfunliving.blogspot.dk hvor min søster og jeg laver skøn mad i flotte farver og desuden laver masse af sundere kager!
    Fortsat god søndag 🙂
    – Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Charlotte – du kan tro jeg vil kigge nærmere på jeres blog, blev lige inspireret af de birkes og citronmuffins – det skal jeg vist have eksperimenteret med

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej, jeg har lagt en kommentar ang. rismælk på dit indlæg om mælkealternativer, tænkte på, om ikke du vil svare på den? Jeg er nemlig meget nysgerrig, da jeg netop har skiftet til rismælk fra komælk 🙂
    Hilsen Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Det kan du tro – der er svaret nu. Godt du mindede mig om det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Lise

    Hvor ser de bare gode ud! Tror da også jeg skal have afprøvet den sundere version 🙂

    Hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Hej Louise
      Dejligt at høre – Tak for ¨samarbejdet¨ 😉

      vh/Lise

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Det skal smage af noget´s bidrag til Madblogger Udfordringen, bliver vi i cupcake/muffin-genren, og Louises Madblog har […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ser godt nok gode ud de æble muffins 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita & løbeskoene

    Mums de ser lækre ud. Måske skulle jeg prøve at lave dem i weekenden 🙂 Tak for den lækre opskrift og de gode billeder.

    Bedste hilsner Anita
    ________________
    Følg min vej på CPH marathon 18. maj: http://anitalorenzen.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claudia

    Hej, hvor mange Muffins bliver der af opskriften?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Jeg mener det var ca 20 stk – men er ikke helt sikker. Jeg skal nok tilføje det næste gang jeg laver det – det bliver snart 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Claudia

      Lyder godt – og simpelt med sä fä og enkle ingredienser! Det bliver mit projekt i eftermiddag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • detskalsmageafnoget

      Læg endelig en kommentar og skriv hvrdan de blev og hvor mange du fik ud af portionen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Japansk krydderimix - Gør det selv!