Vegetarisk Festival på Amager Strand

Grønkålssalat med æbler

img_0402

I vores have står et ganske lille æbletræ. Det overrasker mig, hvor mange æbler sådan et bette træ kan frembringe. Så mange, at vi har lidt svært ved at finde på opskrifter med æbler og overvejer at donere til det nye seje socialøkonomiske initiativ Amager Æblemosteri eller møde op med æbler under armen til deres åbne mostedag lørdag d.14/10-2017. Projektet er et samarbejde mellem Kofoeds Skole og frugtplukkerne støttet af Tuborgfonden. Ideen er at lokale haveejere skal kunne få frugtplukkere på besøg, der kan plukke de æbler man ellers ikke ville få brugt. Frugtplukkerne vil være socialt udsatte borgere og folkeskoleelever – Omdrejningspunkterne vil være bedre udnyttelse af havefrugt, inklusion af udsatte borgere, produktion af lokale fødevarer, iværksætterforløb for folkeskoler og større inddragelse af de lokale haveejere.

Bor du ikke lige i nærheden, så kommer her en lækker opskrift på salat med æbler. Særligt de syrlige madæbler egner sig rigtigt godt i salater med sennep og kål.

Grønkålssalat med æbler

2-3 æbler i skiver
5 dl hakket grønkål
1/2 lille rødløg eller et skalotteløg (ca 30g)
35 g solsikkekerner, valnødder, hasselnødder eller mandler

Dressing

1 spsk dijonsennep
1 spsk  lys vineddike eller æbleeddike
2 spsk olie
Salt og peber

Skyl grønkålen grundigt. Pil eller skær stilkene fra og hak resten meget fint. Skær æblerne i tynde både. Hak løg og bland det hele med kerner eller nødder.

Til dressingen blandes sennep med eddike. Rør derefter olien i og smag til med salt og peber. Blandes grundigt med salaten, da dressingen er ret tyk.

Salaten egner sig godt til madpakken næste dag, da grønkålen ikke bliver slatten som almindelig salat.

img_0400
img_0405
img_0414
img_0408

Follow

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk Festival på Amager Strand