Madtærte på den sunde måde

Madtærte

Har du mon lige som jeg, længe været på udkig efter en måde at gøre tærtebunde lettere og sundere? Uden at gå på kompromis med den gode smag! Jeg tror, jeg har knækket koden med denne opskrift på en dejlig madtærte med spelt, boghvede og olivenolie. Som tilbehør fik vi tomat/agurkesalat med masser basilikum og dampede broccoli med ristede sesamfrø.

Madtærte (1 stk bund):

2 dl fuldkorns-speltmel

1 dl boghvedemel

3 spsk olivenolie

1 dl vand

lidt salt

Alle ingredienser blandes og æltes – Rulles ud med en kagerulle og bages enten i en tærteform eller bare foldet løst i kanterne som en pizza. ca 30 min ved 180´C. Til fyldet bruges mest grønt – her har jeg brugt kalkunbacon, spinat, græsk yoghurt, æg og lidt revet ost.

Næste gang tror jeg der skal nogle lækre asparges eller rødløg på – hvad ville du vælge at putte på din tærte?

Madtærte

 

Follow

Japansk krydderimix – Gør det selv!

Japansk krydderimix

Står du og mangler noget, der kan give et pift til stegte grøntsager, supper eller bare på en avocadosandwich, så led ikke længere. Det japanske krydderimix Shichimi Togarashi er ikke så nemt at opstøve i Danmark, men de fleste ingredienser kan fåes i helt almindelige supermarkeder. Min version er egentlig ikke helt korrekt for jeg har udeladt den japanske peber, men jeg synes ikke at forskellen er markant, når jeg sammenligner med denne version fra Souschef

Japansk krydderimix – Inspireret af Shichimi Togarashi

Du skal bruge:

skallen fra en økologisk appelsin

1/2 ark noritang (evt mindre hvis du ikke er vild med den lidt fiskeagtige smag)

2 tsk sorte sesamfrø

2 tsk lyse sesamfrø

2 tsk stødt ingefær

2 spsk chiliflager

——–

Appelsinen rives og skallen drysses på et bagepapir og bages i ovnen ved 130° C i ca 40 minutter. Rist sesamfrøene forsigtigt på en pande, så de begynder at poppe og får smag, men ikke bliver brændte. Arket med noritang findeles i en minihakker og alle de resterende ingredienser blandes. Velbekomme – garanteret smag og spice!

Kig med ovre på bloggens Facebook og se, om du kan spotte, hvad jeg ellers har købt ind af spændende smagsgivere.


Follow

Salater med Savannah

Lækker salat med broccoli, bønner, ærter

Foto: Martin Kaufmann

I torsdags var jeg, med en række dejlige bloggere, til event arrangeret af  Coop Savannah. I kender sikkert allerede vareserien, der støtter handel med Afrika, men det var nyt for mig. Måske fordi jeg har boet udenfor Danmark i lang tid og vi ikke har hverken Brugs, Fakta eller Kvickly, her hvor jeg bor. Men det var spændende at blive klogere på, hvordan COOP søger at skabe social og økonomisk udvikling i Afrika gennem handel og tager socialt ansvar.

Samtidig fik vi mulighed for at lære produkterne og hinanden bedre at kende gennem salatkreationer suppleret med gode tips og tricks til tilberedning af kød og vegetardeller fra kokken Christian Vejlgaard Just fra restauranten Kiin Kiin. Til eventet dannede jeg makkerpar med den søde Benedikte fra bloggen Sund Mums og vi fik sammen komponeret en sund og smuk salat med broccoli. æbler, bønner, sukkerærter, salt fra Kalahari-ørkenen og krydret nøddemix i en dressing af passionsyoghurt med lime, ingefær, hvidløg, chili og rødløg. Jeg skal nok lægge opskriften her på bloggen sammen med opskriften på vegetardellerne, som jeg bikser med på billedet nedenfor.

Hvis du har bemærket et løft i billedkvalitet, så er det fordi, billederne til eventet er taget af fotograf Martin Kaufmann www.martinkaufmann.dk

Lise Transbøl Corey

Lise Transbøl Corey detskalsmageafnoget

 

detskalsmageafnoget grønne bønner

salat med Savannah sund mums

broccoli salat detskalsmageafnoget

 

detskalsmagafnoget salat

 

detskalsmageafnoget lækker salatsalater savannah

Follow

Rødkål-tzatziki og en vinder

Adventskalenderens sidste låge gemte de fineste cocktailglas fra Holmegaard, som passende kan bruges til at tage hul på det nye år. Blandt alle jeres livsbekræftende nytårs-løftede-glas har jeg trukket en velfortjent vinder:

¨Hvor er de bare smukke! Og som du skriver, vil de være helt perfekte til fine desserter. År 2013 har været er hårdt år for mig, med mange personlige kriser og hårde odds – så jeg vil dette nytår skåle for, at det nye år forhåbentligt bliver fyldt med flere lykkelige stunder og samtidig glæde mig over, at det sidste år trods alt har gjort mig stærkere.Glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære.¨

Tillykke til dig Anne-Sofie og de bedste ønsker til jer alle for 2014

—————————————–

Nu hvor julen er ovre, kan det være rart at få lidt lettere retter tilbage – Jeg kan varmt anbefale at finde inspiration i Årstidernes nyhedsbreve – der er mange lækre opkrifter med årstidens grønt. Særligt denne tzatziki lavet med rødkål er lækker og nem at lave – Tricket er at bruge en masse salt til at trække væden ud af rødkålen, det giver en anden smag og konsistens. Bare husk at skyllle salten ud af kålen igen.

RØDKÅL-TZATZIKI (til 4 personer)

1⁄2 rødkål
1 dl havsalt
3-4 dl græsk yoghurt
1-2 fed presset hvidløg
evt. lidt olivenolie

Kålet snittes meget fint (gerne på mandolinjern eller foodprocessor). Drys havsalt ud over kålen, og lad den stå i mindst 1 time. Skyl kålen grundigt og vrid den for vand. Skyl igen og vrid (smag på kålen og tjek at du har fået salten skyllet ud). Tilsæt yoghurt, rør sammen og smag til med hvidløg og olivenolie.

Fungerer fint som tilbehør til kød, fjerkræ, falafler eller vegetardeller.

Follow

Spidskål med avocado, forårsløg og sesamfrø

Prøv lige at se, hvor flot den røde spidskål tager sig ud – Det var denne kombination jeg tippede om her. Jeg synes bare I skal prøve det af og ikke vente for længe. Spidskålen er mildere i smagen og nemmere at fordøje end rødkål – Selv de yngre her i huset er ret vilde med det, gerne som coleslaw eller i denne variant.

Her har jeg udskiftet broccolien med avocado og tilsat lidt hakket forårsløg. Ellers er dressingen  og fremgangsmåde den samme som her. Du kan i øvrigt udskifte sesam med ristede solsikkekerner eller pinjekerner, hvis du foretrækker det.

Follow