Jeg tester sunde snacks

sunde snacks

Den anden dag på indkøb dvælede jeg lidt ved udvalget af sunde snacks i supermarkedet. Her fandt jeg alternativer til chips og til vingummier. Begge dele kom i kurven og med hjem til smagstest. Jeg synes jo, det er bedst at spise mad så tæt på den oprindelige naturlige form, men jeg spiser altså også ind i mellem både slik og chips. Derfor synes jeg, det er sjovt at finde alternativer, hvis de vel at mærke smager godt. Faktisk er der kommet rigtigt meget mere sundt fastfood og sunde snacks frem i de senere år både i supermarkeder, kiosker og på tankstationer. Det er et rigtigt positivt skridt, at der faktisk er mulighed for at vælge det sundere til, også når man har travlt eller er på farten.

Jeg testede Yo-yo-bear ruller med jordbær og mango fra bearnibbles.co.uk. Det er små ruller af dehydreret frugtpure aka frugtlæder. Jeg har selv prøvet at lave noget lignede af mirabeller, men det er rimeligt besværligt og tidskrævende. Rullerne indeholder kun frugt – primært fra æble og pære, så de har en rigtigt god syrlighed, som mange andre frugtstænger lavet af rosiner og dadler mangler. De to smagsvarianter jeg prøvede havde en fin naturlig smag af jordbær og mango. Produktet er nok mest målrettet mod børn, så der følger kort med fun facts eller samlekort med, som man som voksen godt kan undvære. Og så er der forholdsmæssigt meget indpakning i forhold til indhold omend det er lækkert designet.

Konklusion Rullerne måtte gerne være lidt større for de smager ret godt. Med godt bid og syrlighed i så de i både smag og konsistens fint kunne være et fint alternativ til vingummiruller bare sundere og uden farve/tilsætningsstoffer.

Næste test…..Kale chips fra Rawlicious Food Co

Chipsene er lavet af dehydreret grønkål, som har et naturligt højt indhold af jern, kalcium, antioxidanter og C-vitamin. Smagt til med citron, gærflager og cashewnødder alt sammen primært fra økologiske produkter. Desværre synes jeg ikke de var særligt sprøde og de var blevet til helt småt snuller i posen. Varianten jeg prøvede skulle forestille at være vegansk ost, men jeg synes slet ikke den smagte af nok. Der manglede mere citron og dybde i smagen. Posen indeholder 40 g og koster omkring 30 kr – det synes jeg er lidt smådyrt. Desværre egentligt for ideen er god og jeg har prøvet andre mærker i udlandet, som var en hel del bedre end disse her.

Konklusion Ikke helt gode nok hverken smagsmæssigt eller i konsistens til at kunne være et reelt alternativ til chips. Lidt for dyre i forhold til, hvor lidt grønkål koster, og at det ikke er så svært selv at lave kale chips – Se opskrifter her

 

Indlægget er IKKE sponsoreret – Jeg har selv købt og betalt produkterne. Men skulle du falde over sponsorerede indlæg her på siden, kan du regne med, at jeg altid giver min ærlige oprigtige mening.

 

 

sunde snacks

IMG_0305

IMG_0306

Follow

Mine miljøvenlige sparetips #1

IMG_8192

 

1. Lav chips eller fladbrød/knækbrød ud af en grødrest. Det er nemt, du spreder bare grøden ud på et stykke bagepair og sætter i ovnen – Se fremgangsmåden her på sunde chips

2. Gem grøntsagrester fra hele ugen i en pose i køleskabet – lav så suppe om søndagen gerne med et kyllingeskrog eller en anden kødrest, en skorpe fra en parmesanost kan også bruges til at give smag.

3. Frys krydderurter i fryseren med olivenolie. Har du et bundt krydderurter som skal spises hurtigt, så hak det fint og frys det ned i olivenolie, f.eks i en isterningebakke.

4. Lav dine egne krydderiblandinger og kryddersalt – jeg elsker at lave blandinger – her på bloggen har jeg blandt andet lavet en lækker grøn Dukkah, en rød dukkah og en japansk krydderiblanding. Krydderiblandningerne er billige selv at lave og gode som gaver.

5. Lav din egen iskaffe eller iste. Her kan spares en hel del, for det er da vildt så dyre iskaffe er. Når alt kommer til alt er det jo bare kold kaffe, mælk og isterninger. Jeg bruger øko instant kaffe fra Peter Larsen opløst i lidt vand – dertil iKaffe fra Oatly – det giver en lækker cremet smag. Så undgår du alt det mættede fedt fra sødmælken i cafe-udgaven af iskaffe.

6. Lav croutoner og mysli ud af endeskiverne på rugbrød. I stedet for at smide endeskiverne ud, så brug dem i denne lækre rugbrødsmüsli eller rist dem og gnid dem med hvidløg, skær i tern, hæld lidt olivenolie over og drys med krydderier.

7. Hav en ugentlig dag hvor du spiser omelet/frittata/æggekage og tømmer køleskabet for rester. Æg er en fin proteinkilde, ikke så dyrt som kød og kan kombineres på mange måder. Tømmer du køleskabet får du samtidig brugt dine rester og vupti – aftensmaden er i hus! Se alle mine opskrifter på frittata her på bloggen

8. Brug kød som smagsgiver istedet for hovedingrediens. Lad grøntsagerne indtage hovedrollen og brug kødet til at pifte det lidt op smagsmæssigt – eller udlad det helt.

9.Vandet fra kikærter i dåse og når du koger dem, kan bruges som erstatning for æggehvider  – se her hos Plantepusherne

10. Tøm grøntsagsskuffen og lav en lækker juice – se mine bedste juice-tips lige her

Follow

Forår hos Aarstiderne

Helt høj af foråret var jeg i sidste uge, desværre holdt vejret ikke så længe – Men hvor var det dog dejligt, så længe det varede. En veninde havde inviteret mig med til landkøkken hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard, og det sagde jeg ikke nej til – Godt selskab, god mad og smukke omgivelser plus lidt nysgerrig for at få et kig ind bag facaden. Jeg synes Ejlersen & Co gør det godt og har slået et stort slag for, at vi spiser mere grønt med fokus på masser af smag, for at gøre økologisk grønt og frugt tilgængeligt for alle og at huske at behandle jorden ordentligt.

Det blev jeg klogere på ved besøget:

  • At Krogerup Avlsgård er et biodynamisk landbrug – og her sidder de fleste af Aarstidernes ansatte. Pakning og lager ligger i Jylland, da det er her de fleste økologiske landbrug ligger, og så er det i øvrigt er nemmere for frugt og grønt der kommer fra resten af Europa.
  • At man kan leje et stykke jord og dyrke sine egne grøntsager hos Aarstiderne – Løbet er kørt for i år, men man kan blive skrevet på venteliste til næste år.
  • At Noma har en person ansat 20 timer om ugen til at nørde med diverse grøntsager hos Aarstiderne – Der vælges sorter, dyrkes og afprøves nye og gamle varianter.
  • At Haver til Maver holder til på Krogerup. Støttet af Nordeafonden får børn og unge mulighed for at dyrke deres egne grøntsager og tilberede dem på stedet. Et koncept med skolehaver der nu er ved at brede sig til resten af landet
  • At Aarstiderne laver Kombucha – kan I huske, hvor meget jeg ravede over, at det ikke fandtes i Danmark – ja det gør det altså nu – den fåes i tre smagsvarianter og kan købes i en smagekasse, hvis det er svært at vælge her

Omvisningen sluttede af med fællesspisning – Den stod blandt andet på flere lækre salater, som jeg vil afprøve hjemme. Særligt overraskende var grønkålstataren – jeg vidste ikke at rå fint snittet grønkål smager godt med bare en vinaigrette.

Bønnesalat af hvide bønner, oliven, bladbeder og stegte auberginer,
Grønkålstatar vendt i vineddike og med hakkede æggeblommer og rødløg
Tomatsalat med forskellige farvede tomater og friskost
Grønne bønner med hakkede æg og kapers
Skvalderkål og mælder (ja mælder ikke nælder) som grønt tilbehør
3 slags fermenteret relish – heraf blandt andet en kimchi, som du kan finde opskriften på lige her

 

 

 

Follow

Godt nyt for det sundere og hurtige valg

IMG_0170

Så er der rigtigt godt nyt for de travle, og når vi kører lidt sur i madlavningen i hverdagen. I stedet for at snuppe rugbrødsmadder, frosne pizzaer eller take-away, kan du nu finde mad lavet fra bunden af gode råvarer i køledisken. COOP lancerer nemlig deres egen kæmpe satsning på færdigretter. Til dette har de fundet nogle rigtigt lækre samarbejdspartnere som garanterer for kvaliteten, de gode råvarer og fokus på velsmag. Cofoco, Meyers og Hanegal er blandt topnavnene i C Måltidsmarkeds færdigretter, og så er der ligesom styr på det.

I går var jeg inviteret til pressevent i Mad Cooperativet og kunne få et førstehåndsindtryk af, hvad der gemmer sig i færdigretterne – Vi fik, under kyndig vejledning af Torben Klitbo og kokkene fra Cofoco, lov til selv at lave tre af retterne. De adskiller sig fra hvad vi normalt forbinder med færdigretter ved at indeholde præcis det samme, som havde man selv lavet maden fra bunden. Der er ikke tilsat konserveringsmidler, smagsforstærkere eller andre tilsætningsstoffer. Smagen er der kræset for med masser af krydderier, friske krydderurter som salvie, timian, rosmarin og der er god power på de stærke retter med chili og hvidløg.

IMG_0172

Særligt vild var jeg med en rød Thai karryret og en spicy lineseragout med gulerødder og krydret med raz-el-hanout, som jeg ikke kunne lave bedre selv.  Til færdigretterne kan man købe forskelligt tilbehør, så det ikke bare behøver at være ris, men kan være et sundere valg, som salater af kål eller mos af rodfrugter, perlesbyg med selleri eller  gulerodssalat med quinoa, tranebær og mandler.

Konceptet er rettet mod singler, ældre og børnefamilier, så rimeligt bredt er der vist brug for mere variation og nem sund velsmagende mad i hverdagen. Vi vil i øvrigt gerne spise sammen peger trendforskerne på, men ikke nødvendigvis det samme, så her er der også mulighed for at købe forskelligt ind til familiemedlemmerne, men hygge sammen. Der er også nogle gode traditionelle varianter som bolognese, frikadeller med sønderjysk kål eller millionbøf – så der er noget for enhver smag.

Færdigretterne, salaterne og tilbehøret kommer ud i 400 COOP butikker landet over – Irma, Kvickly, SuperBrugsen og DagliBrugsen – også Fakta skulle på et tidspunkt blive inkluderet. Afhængigt af butikkens størrelse vil der være mellem 40-80 forskellige varianter at vælge i mellem. Og der skulle også komme flere økologiske muligheder med tiden.

Se menukortet her kvickly.dk – Eller udbudet her hos Irma 

IMG_0165

Anbefaling : Jeg siger god for Kylling i rød Karry fra Cofoco (den er stærk og smager godt igennem af ingefær, limeblade og citrongræs),Vegetarisk linseragout med gulerødder og kikærter fra Cofoco (stærk krydret ret med smag af chili, spidskommen, og kanel, Perlebygsalat med selleri (fint alternativ til ris, mild i smagen), Gulerodssalat med mandler, quinoa og tranebær (lækker som tilbehør, men smager ikke af så meget i sig selv), En duft af Vietnam med rejer, glasnudler og grøntsager (mild ret med masser af grønt, som særligt var et hit hos den yngste i familien).

Er det mon noget du kunne være interesseret i? Læg gerne en kommentar, hvis du prøver nogle af varianterne og kan anbefale dem.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret – jeg har modtaget smagsprøver og deltaget i presseevent, men er ikke betalt af COOP. Du kan regne med, at syntes jeg ikke det var relevant for læserne af bloggen, ville det ikke være at finde her.


IMG_0169

_MG_7472

_MG_7504
_MG_7476

Follow

Sumak – Ugens smagsgiver

Sumak

Kender du krydderiet sumak? Jeg vil introducere en ny kategori her på bloggen, som kommer til at handle om smagsgivere i maden. Når vi spiser, så handler det at blive mæt OGSÅ om, at vi får stimuleret vores sanser. Bloggens navn ¨Det skal smage af noget¨ føler jeg ret stærkt for – så stærkt at jeg kan blive rigtigt irriteret, hvis måltidet foran mig ikke siger mig ret meget – Tænk her flymad eller kogte grøntsager uden noget. Men hvad kan man så gøre for at give sine retter det der sidste pift? Her spiller krydderier og krydderurter en vigtig rolle – og det at finde balance mellem surt, sødt, salt, bittert, umami og fedt/olie der forlænger smagen og runder den af.

Sumak ligger i kategorien det syrlige – det minder lidt om citron i smagen, men har en mere rund og ikke så gennemtrængende smag. Krydderiet er jeg mest stødt på i tyrkiske og iranske retter, men er nok en del af hele det mellemøstlige køkken. Jeg bruger sumak i dips, salater, marinader og til at drysse ovenpå fjerkræ, grøntsager og fisk.  Også gerne lige inden servering. Man kan ikke rigtigt komme til at bruge for meget, så eksperimenter bare løs. Krydderiet kan købes i de fleste butikker der sælger mellemøstlige specialiteter eller krydderier.

Her på bloggen har jeg tidligere lavet en broccolisalat med tahindressing drysset med sumak og ristede sesamfrø – Kig herind for inspiration  detskalsmageafnoget.dk/2012/02/tahindressingen-slar-til-igen/

Follow