Instagram – 5 fantastiske du bør følge!

InstagramInstagram er et fantastisk medie også med inspiration til et sundere liv. Her har jeg samlet fantastiske fem, som jeg gang på gang bliver inspireret af og som giver mig lyst til kaste mig over lækker sund mad, uden jeg på nogen måde føler, at jeg lider afsavn. Tværtimod bekræfter de, at her er hvad min krop i virkeligheden helst vil have.

Hvem følger du, som bare altid formår at inspirere dig?

 

Hungryhappens  /Stella blogger på www.hungryhappens.com

Instagram

 vanloseblues /Maria Blogger på www.vanloseblues.blogspot.dk

Instagram

amillionmiless  /Signe blogger på www.amillionmiless.blogspot.dk

amillionmiless

juliekarladk / Julie Karla blogger på www.uliekarlaskoekken.blogspot.dk

juliekarladk

atastylovestory /Josephine blogger på www.atastylovestory.com

atastylovestory

Follow

5 favoritter lige nu

Når årstiderne skifter, så skifter også de foretrukne ingredienser i køkkenet – Her er min top fem for efteråret 2013 i tilfældig rækkefølge.

1. Spiseklare avocadoer Jeg har så mange kedelige avocadooplevelser bag mig, og er sikker på, at vi er mange. Enten er de for modne eller ikke modne nok – og på et spiltsekund, når de at blive mørke og smage harskt. Det er alt for surt og spild af penge. De spiseklare fra Netto er dog en undtagelse, dem har jeg indtil nu, kun haft gode erfaringer med

2. Tahin og kokosolie fra Urtekram Både når man gerne vil tabe sig eller holde vægten stabil, er det vigtigt med godt fedtstof. Det giver mæthed længere og gør at man ikke falder i slikskålen. Jeg bruger kokosolien (hvorfor hedder det egentligt ikke fedt?) i bagværk, til at stege i og som smør. Tahinen bruges i dressinger, til kogte grøntsager eller bare smurt på et stykke knækbrød. Glassene kan fint bruges til opbevaring efter brug – Jeg bruger dem til en rest smoothie eller til løg, som ellers hørmer og afgiver smag til alt andet i køleskabet.

3. Hummus med citron og krydderier fra Løgismose Helt ærligt – så kan jeg ikke kan ikke lave en bedre hummus selv. Denne her smager helt fantastisk – Eneste minus er at bøtten er lille og halvdyr i det lange løb. Så hvis du har en opskrift, der minder om denne eller den type hummus man køber i England, så læg lige et link eller opskrift i kommentarfeltet.

4. Butternut squash Prøv for sjov at søge på ¨Butternut squash¨ i den danske Google, og se hvad der dukker op øverst 😉 En sød veninde tippede mig om det, den anden dag – Det gjorde mig glad og mindede om alle de opskrifter der ligger på bloggen, hvor denne lækre spise indgår. Butternut squash er at finde i butikkerne nu og meget nemme at tilberede.

5. Fuldkorns Krisprolls fra Pågen Efter et besøg på brødfabrikken Pågen i Malmø har jeg genopdaget fuldkorns Kripsrolls. De er jo perfekte til et mellemåltid, krummet ovenpå supper/kogte grøntsager eller oven på yoghurt. Kig ind på bloggen i morgen, hvor en læser kan vinde en stor kasse Krisprolls og et flot opbevaringsglas

Hvad er dine favoritter i køkkenet lige nu?

Follow

Fem favoritter lige nu

Denne her kategori har jeg faktisk lidt forsømt. Det må jeg vist få gjort noget ved for favoritterne skifter lidt efter årstid og humør. Her er nogle af dem, jeg bruger og vender tilbage til for tiden:

Sesamolie – Giver en rigtig lækker smag til stir-fry grøntsager eller til marinering af kylling eller tofu. Der skal ikke så meget til og alligevel smager det godt i gennem.

Grillede ferskner – De kan bruges i salater med gedeost/feta eller som chutney-agtigt tilbehør til kalkun eller kylling – gerne med balsamicoeddike på. Halver fersknerne og skræl dem – lægges med den flade side ned på bagepapir, pensl med lidt olie og bag ved 180°C i 15-20 minutter.

Cremet balsamico – Konsistensen er cremet, men smagen er den samme. Kan nærmest bruges som en dressing i sig selv.

Hele tørrede tranebær – Det er første gang jeg er stødt på hele bær og ikke flade fiduser – Der er klart mere bid i de hele, lækre seje i det.

Maldonsalt Elsker de fine krystaller i Maldonsalt, særligt når man finder en lille pyramide af salt – En tomatsalat eller tomatmad smager, af en eller anden grund, bare bedre med denne type salt.

Har du nogle hit og favoritter du gerne vil dele?

Follow

Fem favoritter lige nu

Ny kategori her på bloggen – I får mine yndlings smagsgivere lige her og nu serveret under titlen ¨Fem favoritter¨. I perioder har jeg nogle ting, som bliver brugt mere end andet og madvarer, som bliver spist mere end andet. Lige for tiden er jeg vild med 1) vanille – jeg har derfor lavet vanillesukker ved at blende vanillestænger med lidt sukker – og efterfølgende tilsat lidt mere sukker. Det er nemt, men altså ikke så pænt – blev faktisk beskyldt for at have puttet peber på sønnens jordbær – men det smager dejligt og kan bruges i mange sammenhænge – ¨A little goes a long way.¨

2) Granatæblemelasse/sirup – først kunne jeg ikke rigtigt greje det, for det smager surt, sødt og bittert på samme tid – men nu har jeg efterhånden fået det brugt en del til dressinger, på græsk yoghurt og særligt i smoothies skaber det en fin syrlig balance, hvis man bruger banan.

3) Soumak giver også en fin syrlighed og kan bruges i alle retter, hvor du ellers ville bruge citron – jeg bruger det i hummus, til grillet kylling, fisk, risretter og grillede grøntsager.

4) Mmmm chillisauce – det burde nok være på en klassikerliste i stedet, for det bliver jeg aldrig træt af. Særligt disse to mærker er jeg vild med – Flasken til højre har en lækker sød smag og er tilsat ingefær – den kan fint bruges som dip til grøntsagstænger. Ellers er de generelt gode til marinader, i asiatiske supper eller som tilbehør til kalkun eller kylling.

5) Grovkornet sennep er favoritten for tiden – smager godt i dressinger og dips – Hjembragte en god én fra i Frankrig, som hverken er for mild eller for stærk.

Hvad er mon dine favoritter for tiden? Har du særlige cravings eller kun gengangere?

Follow