Sunde madpakkeideer x 4

Sunde madpakkeideer

Sunde madpakkeideer

Så bryder jeg langt om længe tavsheden på bloggen med en gang sunde madpakkeideer. Jeg er startet på et virkeligt givende kursus i online marketing hos de knivskarpe Bigum & Co – vi kommer vidt omkring og får en masse værktøj til at løse konkrete digitale udfordringer indenfor marketing og sociale medier. Bloggen er som en konsekvens blevet lidt forsømt, men det skal der laves om på nu.

Som kursist er jeg tilbage på madpakkeholdet og prøver så godt jeg kan, at få en sund frokost med hver dag – det sparer både penge og giver mig mere energi. Jeg laver den klar om aftenen og bruger som regel rester fra aftensmaden i madpakken. Fokus er primært på grønt og frugt, men der er også tænkt lidt over, at der skal være forskellige konsistenser, surt, salt og sødt plus at madpakken ikke må kunne oversvømme computeren i tasken.

Madpakke 1 – Rugbrød med tahin og avocado, clementin, nødder og tørret frugt, gulerødder med purløg.

Madpakke 2 – Klapper med kalkun – græsk salat med feta og tørret frugt og nødder

Madpakke 3 – Riskiks med tahin og kokos, kikærte- og havregrynsdeller, gulerødder, tørret frugt og nødder

Madpakke 4 – Salat af perlespelt og grønkål, vegetardeller, tørret frugt og nødder.

NB – det er kun indholdet i plastbøtten der er madpakken, billederne ved siden af er kun med for at give et ¨ansigtløft¨ til de dårlige billeder, jeg formår at tage i den mørke danske vinter.

Er du også på madpakkeholdet? Hvad havde du med i din madpakke i dag?

 

Sunde madpakkeideer madpakke

Sunde madpakkeideer madpakke

Sunde madpakkeideer madpakke

Follow

Min grønne uge og en Krisprolls Vinder

Skylder jer vist en opdatering på min grønne uge. Det blev en succes og det er klart den vej jeg går for tiden. Jeg trives godt med primært at spise en plantebaseret kost, med plads til lidt sjov- sådan 80/20-agtigt. Eneste ulempe er, at det måske kræver det en smule mere planlægning, opfindsomhed og tid i køkkenet.

Her er lidt eksempler på morgenmad i ugens løb:

Havregrød med revet æble, kanel, hasselnødder og kokosolie
Havregryn sat i blød natten over i kokosmælk eller rismælk med hørfrø og dadler.
Smoothie med rødbede, salat, agurk, æble og æblejuice
Smoothie med avocado, pære, salat, basilikum og æblejuice
Smoothie med spinat, havregryn hasselnødder, ingefær og æblejuice

Til frokost fik jeg oftest masser af grønt f.eks salat, avocado, kogt broccoli eller grønkål med hummus og et par Krisprolls og til aften kunne den stå på Rødbedesuppe med rugbrødscroutoner, Minestrone med masser af grønt eller Falafler med råkostsalat

——————

Sikke da en overvældende interesse for den lille Krisprolls give-away – Jeg har trukket en vinder og det er………….tadaaa…….Anna som skriver:

¨Wauw.. Nostalgi! Skorper minder mig om mine eftermiddage, når jeg kom hjem fra børnehave og SFO. Har ikke sat tænderne i sådan en siden¨

Og Anna har sørme også selv en blog – en rigtig fin trænings-sundheds-een-af-slagsen – Kig forbi her annaeiholm.wordpress.com

 

Follow

Spidskål med avocado, forårsløg og sesamfrø

Prøv lige at se, hvor flot den røde spidskål tager sig ud – Det var denne kombination jeg tippede om her. Jeg synes bare I skal prøve det af og ikke vente for længe. Spidskålen er mildere i smagen og nemmere at fordøje end rødkål – Selv de yngre her i huset er ret vilde med det, gerne som coleslaw eller i denne variant.

Her har jeg udskiftet broccolien med avocado og tilsat lidt hakket forårsløg. Ellers er dressingen  og fremgangsmåde den samme som her. Du kan i øvrigt udskifte sesam med ristede solsikkekerner eller pinjekerner, hvis du foretrækker det.

Follow

Sommerens bedste salat – intet mindre….

Denne lækre salat har jeg lavet i mange varianter sommeren over. Hovedingredienserne er revet spidskål, broccoli bagt i ovnen og ristede sesamfrø – Jeg er ret vild med spidskål, da det er mildere i smagen end andre kålvarianter og nemmere at fordøje (klart en fordel…) Flere gange har vi også fundet den røde spidskål, som er SÅ flot i farven. Kombineret med avocado i stedet for broccolien smager det også godt!

Jeg bruger til 4 personer : 300 g spidskål revet fint på mandolinjern – 300 g broccoli vendt i olivenolie og bagt på bagepair ca 25 minutter ved 180°c.

I mens rister du 3 spsk sesamfrø på panden – pas på de ikke brænder på – det går hurtigt lige pludselig!

Dressingen laves af  1 spsk øko-mayonnaise, 1 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, 1 lille tsk dijonsennep, 3 spsk vand, smages til med urtesalt.

Serveres på et fad – Salaten egner sig som tilbehør til kylling eller fisk – Holder sig også fint til en madpakken næste dag eller spises til grovpitaer.

Follow

En måned i billeder

 

 

Nr.1

Så er der faktisk gået mere end en måned, siden jeg udgav sidste indlæg på bloggen. Det føles som en hel del mere, men det har også været et kæmpe spring for hele familien (og hund!). Efter 16 år i udlandet vendte vi tilbage til Danmark i juli – Et helt liv pakket i rigtigt mange flyttekasser. Det har godt nok været lidt vemodigt at sige farvel, men så tilgengæld en fantastisk modtagelse i det danske – altså se bare selve sommeren…hvor godt var det lige planlagt!

Nu glæder jeg mig ellers til at komme i gang igen med hverdagen og få tid til bloggen.

En særlig tak til Inter-Rhône, som repræsenterer Rhônedalens vinproducenter og vinfirmaer for et fint udvalg af vine, som gjorde de danske sommeraftener endnu mere magiske.

Nr.2

Nr.3

Nr.4

Nr.5

Nr.6

Nr.1/ Sommerens fantastiske frugt og grønt, dildmarker og solsikker ved Kastrup. Nr.2/Danske sommermarker, sommerfrokoster og blomster i Tivoli Nr.3/ Enorme mængder grønt indtages med stor glæde. Nr.4/ Sommer i Dragør og fantastisk frokost på Ludvigslyst Nr.5 Ny toaster og elkedel blev indkøbt, flere Tivoliblomster og dejlig vin fra Rhône. Nr.6/ Før og efter flyttebillede og stakkels lille hjemløse hund.

Follow