Samtalemiddage – Lækker mad og mere fællesskab

SamtalemiddageGæsteblogger Camilla fra Min Mad Himmel

Først og fremmest tak til Lise for at lade mig gæsteblogge på hendes dejlige blog. Lise og jeg har kendt hinanden i rigtig mange år og jeg nyder meget vores snakke om mad og om mennesker. Det jeg gerne vil dele med jer i dag er et koncept, som jeg har startet, der hedder ”Samtalemiddage”

Det er opstået i forlængelse af et ønske om noget mere mening, mere dybde og mere fælleskab. Kender I det med, at man kan sidde til en middag med sine venner og jo egentlig hygge sig meget godt og alligevel tage hjem med en lidt tom fornemmelse, fordi hele aftenen har kørt i samme rille som så mange gange før? Ingen nye insights og ingen historier der fæster sig og inspirerer?

Samtalemiddage

Tendensen i samfundet er klar; mange steder dukker der langborde op på restauranterne, der er delebiler, genbrug og diskussionssalonger. Vi ønsker mere fælleskab – måske som en reaktion mod den stigende individualisme og det hårde arbejdsliv, hvor man ofte må droppe frokosten med kollegaerne til fordel for at få mere fra hånden.

Derfor fandt vi på at lave disse Samtalemiddage, som i al sin enkelhed handler om at samle folk, der ikke nødvendigvis kender hinanden til et godt måltid og til en snak om noget vedkommende. Vi inviterer folk indenfor i vores dejlige køkken og serverer en middag for dem og samtidig faciliterer vi en snak om forskellige emner. Det har indtil videre handlet om ”Afgørende Øjeblikke”, om ”Drømme” og om ”Forandring”.

Alle gæsterne ”medbringer” en personlig historie, som de har lyst til at dele med de andre gæster i løbet af aftenen. Og fordi det er et uforpligtende fælleskab man er i, oplever vi en står åbenhed i fortællingerne og stor nysgerrighed og interesse fra gæsterne.
 Og historier er gode til at inspirere, motivere og røre sine ”lyttere”. Man deler, man giver noget af sig selv, man lytter og man går lidt rigere derfra.

Samtalemiddage

Så kort sagt, er det en slags hjemmerestaurant, hvor man får dejlig mad, møder søde og åbne mennesker, og både hyggesnakker, samt deler oplevelser og historier. Det hele foregår under min mands og mit omsorgsfulde værtsskab, således at alle føler sig trygge og godt behandlet.

Her kan du se lidt af hvad vores tidligere gæster har sagt om middagene:

“Tusind tak for en helt igennem fantastisk ramme for bevægende og berørende historier om forandring. Jeg kommer helt sikkert igen og vil på det varmeste anbefale et besøg hos jer! I er skønne!”

“Og tak til jer for en dejlig aften med skøn mad, tankevækkende historier og samtaler med vedkommende indhold”

“Berigende, smagfuldt, eftertænksomt, eksistentiel, intenst, vedkommende, mennesker, livet, skyggesider, udfordrende, lykke, sorg, tab er blot nogle ag de popcorn efter denne middag. Og at være genganger gør kun oplevelsen større. Tak for en skøn aften.“
”Tak til alle for jeres fantastiske historier. Det var spændende og livsbekræftende. Dejlig oplevelse.”

“Tak for en rigtig fin aften med fantastisk føde til krop og sjæl.”

Er du blevet nysgerrig på Samtalemiddage ? Så læs mere på min hjemmeside:

Minmadhimmel.dk

Mange hilsner fra Camilla

Samtalemiddage

 

Min Mad Himmel

Follow

Gæsteblogger – Michael er Food Fighter

Billede: Chhotography

I økologiens tjeneste!

af Michael Linnet

Food Fighters er et årligt tilbagevendende koncept og bærer sloganet ”vi kæmper for den gode mad”. Food Fighters dækker over 8 fødevarestuderende, der er udvalgt til at komme på en uges unik tur rundt i – og bagom – det danske fødevarelandskab. Undertegnede er studerende til professionsbachelor i Ernæring & Sundhed, og andre fagligheder blandt de 8 udvalgte Food Fighters var slagtere, kokke og ernæringsassistenter.

Hvad ”den gode mad” er kunne udgøre en diskussion for sig selv. Artiklen her skal tværtimod handle om økologi, som var temaet for årets Food Fighter-tur.

økologi(foto: Michael Linnet)

Rundt i landet bød turen på besøg ved både producenter, køkkener og gastronomer – hvilke overvejende havde økologi ”på menuen”. Nogle af de steder turen gik forbi var bl.a. AarstiderneGourmandiet, Nordic Food Lab, Friland Økologi, Tvedemose Champignon  – og meget mere. Som kontrast til idyl og økologi besøgte vi Danish Crown i Horsens, hvor der var slagtesvin i lange baner. Jeg vil lade tallet tale for sig selv: Det antal grise der slagtes på Danish Crown i Horsens pr uge, svarer til hvor mange øko-grise, der bliver slagtet… om året(!)

økologi (foto: Michael Linnet)

På turen stiftede vi ikke kun kendskab med fysiske steder, men blev også klogere på udfordringer, motiver og dogmer omkring økologi. Et af dogmerne var at økologi ikke må tjene penge, ikke må være en forretning og skal være kompromisløst og kun være dansk. Skal økologi så være en forretning? Hvis ikke, vil det alt andet lige være gøre det svært for den økologiske branche at udvikle sig – også globalt set. Sådan lød Food Fighternes sammenfattende konklusion i hvert fald.

Det sammensatte team af Food Fightere havde forskellige tilgange til økologi – og måltider i det hele taget – hvilket skulle vise sig at være repræsentativt for ugens tur rundt i det økologiske landskab.

Undervejs på turen var en af de ting jeg erfarede at der i praksis ikke kun kan skelnes mellem en konventionel eller økologisk tilgang. Jeg blev klar over, at der inden for økologiens verden eksisterer forskellige tilgange til økologi. I ugens løb stiftede jeg for første gang bekendtskab med begreber som ”samvittigheds-økolog”, ”profit-økologi” og ”hippie-økolog”. Begreberne taler til dels for sig selv ved og illustrerer et spænd omkring motivet for at være økolog er pragmatisk, strategisk eller idealistisk. Og i flere tilfælde en kombination.
Hvilken tilgang der er mest hensigtsmæssig for udbredelsen af økologi skal jeg ikke gøre mig klog på, men vi oplevede forskellige eksempler på at motivet kom til udtryk i måden at drive sin økologiske forretning på.

økologi (foto: Michael Linnet, Økologisk Ørred-dambrug)

Det der oftest bliver ”målt og vejet” i forhold til økologi er sundhed, smag og miljø. Samtidig er det emner, som jeg er overbevist om vil blive diskuteret i evindelighed. Men økologi er måske i ligeså høj grad de værdier, den filosofi og det madhåndværk som økologien bidrager med? Det kaldes også øko-komplekset, da disse områder netop IKKE kan måles eller vejes.

En af de områder jeg fokuserer særligt på, qua min uddannelse, er hvordan fødevarer og sundhedsområdet – herunder økologi – kan kommunikeres mest hensigtsmæssigt.
Som der ligger i ordet ”fight” er der mange elementer fra økologiens verden, som jeg synes er værd at kæmpe for. Men trods titlen ’økologisk Food Fighter’ for mit vedkommende aldrig blive en forherligelse eller religiøs tilgang til økologi. Som for den konventionelle fødevareproduktion, vil der også være nogle områder af økologien der kan diskuteres. Og diskussionen omkring både økologi, sundhed og fødevarer, finder jeg vigtig at tage løbende. For i mine øjne er en åben debat med til at nuancere, med til at skabe udvikling og med til at påvirke holdninger. Både på samfunds- og individniveau.

For mit eget vedkommende er jeg – udover at være studerende og Food Fighter – kommunikatør, under aliaset MadDetektiv www.maddetektiv.dk, hvor jeg forsøger at skabe debat om fødevarer, folkesundhed og etik (eller mangel på samme). Et blogsite, der for nylig var med at til at jeg blev nomineret til mad+medier-prisen 2014, i kategorien ”kritisk madjournalistik”.

(Billede: Rasmus Bay Arnbjerg)

Du skal være velkommen til at følge med og tage del i debatten – uanset om det er omkring økologi, ernæring, forbrug eller andet inden for fødevarernes verden.

Du kan læse mere om og følge Food Fighters på www.facebook.com/LF.FoodFighters. Senere på foråret vil der komme video og anden materiale med oplevelser, erfaringer og budskaber fra årets Food Fighters.

Michael Linnet
Food Fighter 2014
Blogger på maddetektiv.dk
@MadDetektiv (Twitter www.twitter.com/maddetektiv , Facebook www.facebook.com/maddetektiv)

(foto: Sara Vestergaard)


Follow

Dagens frokost og om at få børn til at spise grønt

Rigtig nem frokost som smager fantastisk – Jeg ristede solsikkekerner og pinjekerner let på panden inden jeg smed to piskede æg på til en omelet. Salaten er lavet af fennikel, gul peber, skraldet/udhulet agurk og gulerod skåret fint på mandolinjernet- spist med artiskokhjerter, masser af bredbladet persille, olivenolie og citron.

Og så vil jeg lige tippe om, at jeg gæsteblogger på sitet Plusdage.dk  om ¨Hvordan man får børn til at spise mere grønt på den sjove måde¨. Kig forbi og klik gerne rundt, der er masser af inspiration at hente til aktiviteter med børn.

Follow

Gæsteblogger: Kosten hos zoneterapeuten

Vi er mange der søger efter sundhed, energi, velvære og en ideel kropsvægt – vejene dertil er utallige, og man kan ind i mellem nå at blive rigtigt forvirret. Der er ingen endegyldige svar som passer på alle. Løsningen må være at mærke efter, hvordan kroppen reagerer. En sådan tilgang kan du finde her hos gæsteblogger zoneterapeut Bente , som jeg hermed giver ordet til:

…………….

Når jeg modtager klienter i min klinik, er der mange, der tror, at det kun handler om fødder. Men zoneterapi handler om mere end den behandling og afbalancering, jeg giver gennem fødderne. Det handler også om måske at være villig til at ændre livsstil og kostvaner. Jeg spørger ind til, hvad mine klienter spiser og beder dem føre en kostdagbog over et par dage. Under de første par besøg, har vi så en dialog omkring kost, og hvad kosten betyder for helbredet. Der kan være mange indgangsvinkler til sund kost. Skal man spise stenalderkost? Mad efter diverse kostguru’er? Efter sundhedsstyrelsens anbefalinger? Efter proteinkuren? Efter sin blodtype? Osv. osv.

I min klinik har jeg valgt at tage udgangspunkt i syre-basebalancen. Det er nemlig sådan, at hvis du gennem årene spiser en overvægt af syredannende kost, så vil kroppen begynde at ophobe syren, og det kan give symptomer som hovedpine, muskel- og ledsmerter, infektioner, bindevævssygdomme, gigt, hormonelle problemer, oppustethed og andre ting. Langt de fleste spiser en overvægt af syre-baseret mad, og en ændring af fordelingen på tallerkenen til 80% base og 20% syre kan gøre underværker for din fysiske tilstand.

Og hvilke fødevarer er så henholdsvis base- og syredannende?

Syredannende fødevarer: Næsten alle kornsorter og kornprodukter, ærter, majs, tørrede bælgplanter, linser, bønner, kikærter, nogle nødder, de fleste oste, smør, fedt og olie, alt kød og fisk, sukker og alkohol.

Basedannende fødevarer: Næsten alle frugter og grøntsager, tofu, mælkeprodukter, hørfrø, hirse, tang, gedeost, grønne juicer, grøn te, urtete, rosiner, kokosnødder og dansk vand.

Udover at tænke på, hvad du spiser, er det også vigtigt, at kroppens udrenseorganer er i balance. Kroppen kan udskille syre via lunger, nyrer, hud, tarme og livmoderen. Det giver altså rigtig god mening at lave åndedrætsøvelser (yoga, meditation) og dyrke motion. Du skal drikke rigeligt vand til nyrerne, og du skal behandle din hud ordentligt. Det er ikke lige meget, hvilke cremer huden påsmøres. Eller hvilke syntetiske stoffer, du går klædt i. Huden skal kunne ånde. Og har du et arbejde, hvor hænderne ofte kommer i kontakt med rengøringsmidler eller andre kemikalier, så er det på med handskerne. Tarmene beskyttes via den kost, du spiser, og samtidigt er det vigtigt, at gå regelmæssigt på toilettet! Og til sidst for kvinderne – din menstruationscyklus kan sige noget om den kost, du spiser. Ofte kan en kostændring gøre en uregelmæssig cyklus regelmæssig!

Hvis du starter en kostændring i forhold til syre-base balancen, skal du først skrive ned, hvordan du har det. Er du oppustet, har hovedpine, nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger eller allergi? Hvor længe kan du kan holde vejret, og hvor ofte du trækker vejret på 1 minut? Din vægt, energiniveau? Brug evt. en skala fra 1-5. Spis 80% base og 20% syre ved alle måltider i mindst 6-8 uger og registrer igen på skalaen, hvordan du har det. Du vil blive overrasket!

Det er aldrig nemt at lave radikale ændringer. Start eventuelt i faser. Først væk med overflødigt sukker, og herefter mindre brød, ost og kød. Søg inspiration til lækre opskrifter i bøger og på nettet. Lad være med at veje og måle alt for meget – se på tallerkenen til alle måltider!

Og lad så zoneterapeuten tage sig af arbejdet på dine fødder.

Med venlig hilsen

Bente Rasmussen
FDZ Zoneterapeut
www.b-zone.dk

 

Follow

Et råb om hjælp

I min indbakke lå denne mail fra en læser, som bad om min hjælp. Det er et flot og ærligt brev, som gjorde et stort indtryk på mig, for jeg kunne genkende mig selv i mange af beskrivelserne. For mig har det taget mange år at lede efter den ¨gyldne middelvej¨ og et mere afklaret forhold til mad og min krop, men det er en langsomlig proces (som ikke er helt i ¨mål¨endnu) . Jeg er af den overbevisning, at flere end vi tror, kæmper med samme problematikker. Af samme grund spurgte jeg, om jeg måtte udgive mailen her på bloggen. Åbenhed er i  mine øjne første skridt på vejen og højst sandsynlig, kan flere af jer nikke genkendende til problemstillingerne?

————–

Kære Lise.

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke ved, hvem jeg ellers skal skrive til.

De sidste tre år i mit liv har jeg haft spise issues og jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg prøver og prøver og prøver prøver og hver gang går det galt. Når jeg siger ’prøver’ mener jeg, at jeg prøver at spise sundt og normale portioner, men alt for ofte ender det ud i chokolade og kage hver dag, for meget hvidt brød med for meget smør, for så at kompensere ved at træne mere. Tit tænker jeg, at jeg virkelig ville have den flotteste og mest trænede krop, hvis jeg ikke spiste alt det lort jeg gør, fordi jeg  jo træner. Det er så bare ærgeligt at jeg træner for at kompensere og af ’nødvendighed’ i stedet for at ’forebygge’ som det er i andre perioder.

Men jeg skriver simpelthen til dig fordi jeg har tænkt på det i et stykke tid, og jeg har brug for, -tror jeg – at skrive ærligt om alt det her, for det fylder rigtig meget i mit hoved og jeg bliver ved med at punke mig selv for det hver evig eneste dag. Mine tanker kører konstant i dårlig sanvittighed på det dårlige mad jeg spiser, men som smager så godt, og så bliver jeg bare ved og ved og ved fordi ”nu startede ugen jo usundt ud, så kan jeg lige så godt køre sådan resten af ugen, og SÅ spiser jeg altå sundt fra på mandag!”

Det startede alt sammen med at jeg efter et breakup for tre (!) år siden begyndte at spise sundt og løbe hver anden dag og jeg opdagede, at jeg kunne kontrollere min vægt og min krop. Jeg smed 14 kg på tre måneder, og jeg elskede min nye krop og folks kommentarer og beundrende blikke. Det gjorde mig så høj. Efter tre måneder fik jeg tanken om, at jeg ville jo ikke blive tyk, hvis jeg bare spiste én smørstang (en hel). Så det gjorde jeg. Jeg åd mig igennem en halv og spiste så lidt mere og lidt mere, og lige pludselig gik det op for mig, hvad jeg havde gang i, så jeg kastede det op og løb en lang tur. Det er tre år siden nu, men den dag står bare så klart for mig, fordi den satte gang i alt det lort, der har forfuglt mig siden.

Den efterfølgende uge spise jeg igen sundt, som betød ingen stivelse, hverken brød, pasta, ris eller kartoftler, men masser af grønt, frugt og proteiner. Da weekenden kom skete det samme: jeg bevægede mig ned til bageren, købte wienerbrød til hvad der lignede til 5-6 mennesker, spiste det hele, kastede det op, løb en tur og tog måske nogle afføringspiller senere. Sådan fortsatte det i over et år, hvor jeg udadtil var den sunde løbe- og fitnesspige, som spiste rigtigt, men i al hemmelighed, havde jeg mine madorgier i weekenden. Jeg blev ved med at kaste det op og løbe lange ture efter, men efterhånden blev jeg træt af opkastningerne og besværet, at dem lod jeg være med. Afføringspillerne holdt jeg langsomt også op med, fordi jeg sjovt nok (det er slet ikke sjovt…) fik mavekramper, hedeture og skideanfald om natten og tidligt på morgenen. Alt det betød selvfølgelig, at selvom jeg spiste sundt i hverdagende, gjorde mine lørdags- eller søndagsorgier (nogle gange begge dage) at jeg tog på i vægt. Og jeg hadede det. Men det blev alligevel ved sådan, fordi jeg hver eneste søndag aften, sagde til mig selv, at ’fra i morgen, mandag, spiser du sundt’. Men når jeg nåede weekenden, kunne jeg ikke mere, og så gav jeg slip på kontrollen og spiste løs af det ’forbudte’. Den lortekontrol.

MEN så en søndag aften med ondt i maven og led og ked af den situation jeg havde bragt mig selv i weekend efter weekend, blev jeg så forbandet sur på mig selv og træt af mig selv, at jeg skrev i en bog, at fra nu af skulle det ikke ske mere nogensinde. Jeg var færdig med det. Slut og færdig! Jeg spiste sundt mandag til fredag. Lørdag og søndag tillod jeg mig selv at spise en hvid bolle med nutella – nogle gange to – og der røg også lidt slik og chokolade ned en gang imellem, men ellers også forholdsvis sundt lørdag og søndag. Det gik fint sådan i mange måneder. Vægten røg lidt op og ned (eller det vil sige, jeg vejede mig ikke mere, fordi jeg vidste jeg havde taget lidt på, og jeg gad ikke se på vægten når jeg vidste den ville være højere efter de dage hvor jeg havde spist lidt mere) Langsomt droppede jeg også min idé med at undgå al stivelse og jeg begyndte at spise mere som en normal person med plads til udskejelser uden at det var deciderede madorgier.

For at spole tiden tilbage til da jeg stadig havde mine madorgier og var virkelig led og ked af det, gik jeg en dag til lægen og fortalte, at jeg havde det rigtig rigtig dårligt, jeg fortalte om mine spisevaner og at jeg havde brug for hjælp. Jeg blev henvist til en psykiater, som jeg kom til samtale hos og udfyldte diverse spørgeskemaer om mine handlings- og tankemønstre. Desværre var der ventetid, så jeg måtte jo vente. Jeg anede ikke hvor længe, og jeg tror også lidt jeg havde droppet håbet om at komme til/tænkte at der nok ikke var blevet sat noget i gang alligevel, for jeg hørte ikke mere. I mellemtiden skete der en ændring i min boligsituation, som gjorde at jeg gik fra at bo alene til at flytte sammen med en veninde. Det gjorde, at jeg automatisk blev forhindret i at have ædeflip og jeg begyndte at give lidt mere slip på min madkontrol. Dét gjorde så også, at jeg faktisk tog alle de 14 kg jeg havde tabt på igen, og det irriterede mig meget og det ærgrede mig. Det blev sommer, og jeg blev student, og jeg vejede for meget i forhold til hvad jeg selv synes var okay. Jeg vidste jo hvordan jeg havde set ud og hvordan jeg kunne se ud, men jeg var større end det ønske- og fortidsbillede. Det gik der måske et halvt år med, og så tog jeg mig sammen, spiste fornuftigt og dyrkede motion hver anden dag, tabte de fleste kilo igen på nogle måneder og sådan har det kørt lige siden. Jeg kom i øvrigt også i gruppeterapi for mine spisevaner, men på det tidspunkt havde jeg nogenlunde normale spisevaner – mere normale ind de havde været i lange tider..

Det korte af det lange er, at jeg bliver konstant ved med at genoptage madkrontrol samt motionskontrol for derefter at give slip og slappe af, ærgre mig over kiloene, tage mig sammen og tabe mig, for derefter at give slip igen og tage på. Det kører i ring, og jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det. Jeg har alle dage været glad for mad, især bagermad, kager, chokolade og generelt søde sager. For godt og vel et år siden, da jeg så ud som jeg gerne vil se ud hele tiden, fik jeg en kæreste, og det har også fået mig til at slappe lidt mere af mht mad – dvs. Jeg har nu IGEN taget på. Det hjælper dog ikke, at han er lige så madglad som mig selv, for i de perioder, hvor jeg virkelig prøver at tage mig sammen, ender jeg altid med at falde i fordi det jo også er hyggeligt at lave god mad sammen og spise slik og se film som alle andre…… Og som sagt, jeg har også taget på igen, (igen igen igen….) og derfor går jeg for tiden også og samler energi til igen at tage mig sammen og smide dem…..! …igen

Der er helt sikkert mange der har det sådan, at de sidder fast i et ønske om at se godt ud og være slank, men samtidig elske mad og kalorierige ting, at det fraholder dem fra at se ud som de gerne vil.  Og sådan har jeg det også. Hvis jeg kunne skære hele min underkrop af og få en ny, havde jeg gjort det. Jeg hader ikke min krop som jeg har gjort, men jeg hader mine ben. Strækmærker på inderlår, yderlår, knæhaser og lægge, appelsinhud, samt uønsket mørk hårvækst har fået mig til at afsky mine ben og alt hvad der siddet under hoftehøjde. For nylig har jeg i øvrigt fået konstateret for lavt stofskifte, så som min læges ord var ’at mine hormoner er skæve i forhold til hinanden’, skal jeg nu videre til nogle hormonlæger med speciale på området. Jeg ved ikke hvad det betyder, men jeg ved, at jeg er bekymret.

Som sagt elsker jeg mad og jeg har en stor appetit, men jeg ved bare ikke, hvad jeg snart skal gøre. Jeg har ikke lyst til, at jeg resten af mit liv skal tabe mig 8-9 kilo hvert år, for at tage dem på et halvt år efter igen. For tiden går mine tanker på, om jeg mon skal kaste mig ud i et ’nyt’ projekt og træne koncentreret hen imod en markerert og tonet krop, og indtage en masse proteiner. Men jeg er bare bange for, at jeg havner i store mængder kage, som jeg plejer, når jeg lægger restriktioner på mig selv. Selvom jeg virkelig også spiser alt for meget slik, og kage nu…. Men jeg føler bare, at det er den eneste måde jeg kan spise godt og fornuftigt på:  altså hvis jeg har et mål. Drømmen ville være hvis jeg bare kunne spise normalt og forholdsvist sundt – uden at tage 2-3 store portioner, når jeg godt ved jeg er mæt efter én, og også lade være med at tage 6 små portioner fordi jeg simpelthen ikke kan styre mig – og så det bare kørte sådan altid, uden at det skulle gå SÅ meget op og ned for mig.

Jeg elsker at træne, jeg kan virkelig godt li’ det, og jeg kan godt li’ følelsen af at have brugt min krop samt den ’gode’ ømhed der følger med, når man også kan se resultater af mavebøjninger og løbetræningen. Men jeg er rigtig rigtig rigtig træt af at mine tanker skal dreje sig omkring mad og træning og hvordan jeg ser ud og ikke ser ud hele tiden. Men min krop afspejler mit humør – og det gør den altså. Maden jeg spiser afspejler mit humør. Jeg bliver ked af det og ærgerlig når jeg spiser dårligt, men det smager så godt, at jeg ikke kan lade være. Men jeg forstår bare ikke– når jeg ved, at jeg får det sådan – hvorfor jeg så ikke bare kan spise sundt og så EN GANG IMELLEM tage ét stykke kage og ikke fire, eller spise en halv pose slik og ikke to. HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT?

Og undskyld at jeg har bombarderet dig med et mega langt brev med MINE problemer, når det slet ikke har noget med dig at gøre. Jeg tænkte bare – et spinkel håb på at få nogle værktøjer eller tankeøvelser (hvad som helst) der kunne hjælpe mig hen i en mere positiv retning, som det virker til at du er kommet. Får du aldrig lyst til at gå amok i kage? Og hvad gør du så? Kommer du nogensinde til at overspise? Og skyller den dårlige samvittighed og irritationen så ind over dig? Jeg har ikke lyst til at tælle kalorier, men det kan være det er vejen…? Og til sidst, jeg synes det er bemærkelsesværdigt, at jeg faktisk altid har spist som jeg gør nu, og aldrig haft en problem med det indtil jeg tabte de 14 kilo og lige siden har punket mig selv, når jeg i perioder ikke spiste sundt. Men nu VED hvordan jeg kan se ud. Men jeg GØR det ikke. Og DET går mig på.

ØV.

Jeg vil også bare leve mit liv og havde det sjovt, uden at mine tanker skal fyldes med skyld og dårlig samvittighed. Mere ØV.

Kærlige hilsner fra

XX

Follow