Der er noget helt særligt over hjemmelavet syltetøj.
Når jordbærrene begynder at være modne i haven, eller når sensommerens bær vælter frem, er syltetøj en af de skønneste måder at gemme lidt af sæsonen på. Et glas på hylden kan minde os om sommeren flere måneder senere – og så smager hjemmelavet syltetøj altså bare af noget.
Vi synes faktisk, at flere burde prøve at lave deres eget syltetøj. Det behøver hverken være besværligt, kræve særligt udstyr eller være et stort projekt. Har du nogle bær, frugter, sukker og et par rene glas, er du allerede godt på vej.
Men når man først begynder at lave syltetøj, dukker der hurtigt spørgsmål op.
Hvad er egentlig forskellen på syltetøj og marmelade? Hvor meget sukker skal der i? Og hvorfor bliver syltetøjet nogle gange ikke stift?
Derfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi selv har fået gennem tiden, ét sted. Forhåbentlig kan det gøre det lidt nemmere for dig at komme i gang med selv at sylte.
Og hvis du er helt ny i syltetøjsuniverset, så bliv endelig hængende til bunden. Her finder du også vores hurtige guide til at lave syltetøj.
Hvad er forskellen på syltetøj og marmelade?
Det er et spørgsmål, der ofte giver anledning til lidt forvirring.
I daglig tale bruger vi ordene syltetøj og marmelade lidt i flæng, men der er faktisk en forskel.
Syltetøj er typisk lavet af frugt eller bær, der koges sammen med sukker. Det kan være mere eller mindre groft, og der kan sagtens være hele eller større stykker frugt tilbage.
Marmelade forbindes ofte med en mere fast og ensartet konsistens. Traditionelt bruges betegnelsen især om marmelade lavet af citrusfrugter, som eksempelvis appelsinmarmelade, men i dag bruges ordet også bredere.
Så når du står med en gryde jordbær og sukker og laver et glas til morgenbordet, er det helt oplagt at kalde det syltetøj.
Og uanset hvad der står på etiketten, er det vigtigste vel egentlig, at det smager godt?
Hvorfor hedder det syltetøj?
Ordet syltetøj kommer fra ordet sylte, som handler om at konservere eller gemme fødevarer.
At sylte er altså ikke kun noget, vi gør med jordbær og hindbær. Man kan også sylte grøntsager, frugt og meget andet for at forlænge holdbarheden.
Endelsen “-tøj” kan måske lyde lidt mærkelig i dag, men i denne sammenhæng handler det ikke om tøj, man kan tage på. Syltetøj er ganske enkelt noget, der er syltet.
Det er faktisk en ret fin beskrivelse af, hvad vi gør: Vi tager en råvare, mens den er på sit bedste, og finder en måde at gemme den til senere.
Hvor længe kan hjemmelavet syltetøj holde sig?
Det afhænger blandt andet af opskriften, mængden af sukker, syre, hygiejne og hvordan syltetøjet opbevares.
Et uåbnet glas hjemmelavet syltetøj kan typisk holde sig i måneder, hvis det er lavet korrekt og opbevaret køligt og mørkt. Når glasset først er åbnet, bør det opbevares på køl og bruges inden for rimelig tid.
Det vigtigste er at bruge rene, skoldede glas og låg og sørge for, at syltetøjet er tilstrækkeligt varmt, når det hældes på glassene.
Og så skal du bruge sanserne. Hvis syltetøjet har mug, en mærkelig lugt eller på anden måde ser forkert ud, skal det selvfølgelig kasseres.
Vi synes også, det er en god idé at skrive dato og indhold på glasset. Det er rart, når man nogle måneder senere står med et helt lager og ikke længere kan huske, om glasset med den røde masse er jordbær, hindbær eller noget helt tredje.
Hvilket syltetøj skal man have til æbleskiver?
Her bliver det næsten en smagssag – og vi tør godt sige, at der kan være stærke holdninger!
Den klassiske makker til æbleskiver er jordbærsyltetøj, og det er der en rigtig god grund til. Den søde og let syrlige smag passer fantastisk til de lune æbleskiver.
Men hindbærsyltetøj er også en virkelig god kombination.
Og hvis du har lavet syltetøj af bær fra egen have, er det naturligvis ekstra hyggeligt at sætte på bordet.
Til jul ville vi personligt have svært ved at vælge mellem et glas jordbær- og et glas hindbærsyltetøj.
Hvor meget sukker er der i syltetøj?
Det kommer helt an på opskriften.
Traditionelt har man brugt forholdsvis meget sukker i syltetøj, både for smagens skyld og fordi sukker hjælper med at forlænge holdbarheden.
Men du behøver ikke nødvendigvis bruge enorme mængder sukker for at lave et lækkert syltetøj.
Hvor meget du skal bruge, afhænger blandt andet af:
- hvilken frugt eller hvilke bær du bruger
- hvor søde de er
- hvor syrligt syltetøjet skal være
- hvilken type sukker du bruger
- hvor længe syltetøjet skal kunne holde sig
Hvis du reducerer sukkeret markant, skal du dog være opmærksom på, at det kan påvirke både konsistens og holdbarhed.
Vi synes, det giver god mening at eksperimentere lidt. Et meget sødt syltetøj kan være fantastisk til æbleskiver, mens et mindre sødt syltetøj måske passer bedre på morgenbrødet, hvor man gerne vil kunne smage selve bærrene.
Hvordan får man syltetøj stift?
Det er nok et af de spørgsmål, vi oftest støder på.
For der er ikke meget værre end at glæde sig til et glas hjemmelavet syltetøj og så opdage, at det nærmest løber ud over hele brødet.
Heldigvis er der flere ting, der kan hjælpe.
Brug pektin
Pektin findes naturligt i mange frugter og bær og er med til at få syltetøj til at gelere.
Nogle frugter indeholder meget pektin, mens andre indeholder mindre. Det betyder, at et jordbærsyltetøj eksempelvis kan være vanskeligere at få fast end syltetøj lavet af frugter med et højt naturligt pektinindhold.
Tilsæt citronsaft
Syre spiller også en rolle i geleringen. En smule citronsaft kan derfor i nogle tilfælde hjælpe – samtidig med at det giver syltetøjet lidt mere friskhed.
Kog det længere
Hvis syltetøjet er meget tyndt, kan du også koge det lidt længere, så mere væske fordamper.
Men pas på ikke at koge det unødvendigt meget. Du risikerer at få en meget tyk masse eller at koge den friske smag ud.
Brug syltesukker
Og så er der selvfølgelig syltesukker.
Hvad er syltesukker?
Syltesukker er sukker, der er udviklet specifikt til syltning.
Det indeholder typisk pektin og citronsyre ud over sukkeret. De ingredienser hjælper med at få syltetøjet til at stivne og giver samtidig den syrlighed, der er vigtig for et godt resultat.
Det kan derfor være en nem løsning, hvis du er ny til at lave syltetøj – især med bær, som naturligt indeholder mindre pektin.
Fordelen er, at du ikke selv behøver at finde ud af, hvor meget pektin eller syre der skal tilsættes.
Til gengæld kan almindeligt sukker sagtens bruges, hvis du gerne vil eksperimentere mere og selv styre opskriften.
Den hurtige guide til at lave syltetøj
Hvis alle spørgsmålene ovenfor har givet dig lyst til at komme i gang, er det faktisk ret simpelt.
Du skal bruge:
- Frugt eller bær
- Sukker eller syltesukker
- Eventuelt citronsaft
- Rene sylteglas
Sådan gør du:
1. Rens dine bær eller frugter
Fjern stilke, blade og eventuelle dårlige områder.
2. Kom frugten i en gryde
Varm forsigtigt op, så bærrene begynder at afgive væske.
3. Tilsæt sukker
Hvor meget afhænger af opskriften og den frugt, du bruger.
4. Lad syltetøjet koge
Rør undervejs, og hold øje med konsistensen.
5. Test konsistensen
Hvis du er usikker på, om syltetøjet er blevet tilstrækkeligt stift, kan du lave en lille test på en kold tallerken.
6. Hæld på rene, varme glas
Fyld glassene, mens syltetøjet stadig er varmt, og luk dem med det samme.
7. Lad glassene køle af
Opbevar dem derefter mørkt og køligt.
Og så har du pludselig et lille lager af hjemmelavet syltetøj.
Syltetøj er en lille smag af sommer
Noget af det, vi holder allermest af ved at sylte, er, at det ikke behøver være et stort projekt.
Det kan være de jordbær, der pludselig blev modne på én gang. Hindbærrene, som børnene ikke nåede at spise. Æblerne fra træet, der gav langt mere, end vi kunne nå at spise friske.
I stedet for at lade dem gå til spilde kan vi gemme dem.
Og nogle måneder senere, når det er mørkt udenfor, kan vi åbne et glas og pludselig få lidt af sommeren tilbage på morgenbordet.
Det er måske i virkeligheden noget af det bedste ved at lave sit eget syltetøj.
Har du et spørgsmål om syltning, som vi ikke har besvaret her? Eller har du et gammelt familietip til det perfekte syltetøj? Så hører vi meget gerne fra dig. Vi vil nemlig gerne gøre denne spørgerunde endnu større, så endnu flere kan få lyst til at komme i gang.


Leave a Reply