Når energipriserne begynder at fylde mere i familiens økonomi, er det ikke nødvendigvis kun på selve varmeregningen, man skal kigge efter muligheder for at spare.

For nogle familier kan det faktisk give mening at tænke lidt anderledes: Kan vi hente 300, 500 eller måske 1.000 kroner om måneden på madbudgettet og i stedet lægge pengene til side til el- og varmeregningen?

Det handler ikke om at leve af havregrød eller droppe alle de ting, man holder af. Tværtimod. Vi synes, det giver langt mere mening at kigge på de små steder, hvor pengene forsvinder, og samtidig få mere ud af den mad, man allerede køber.

Og her er madbudgettet faktisk et ret interessant sted at starte.

Lav en “energibuffer” ud af madbudgettet

Lad os starte med et helt konkret eksempel.

Hvis en familie kan spare:

100 kr. om ugen = 5.200 kr. om året

250 kr. om ugen = 13.000 kr. om året

500 kr. om ugen = 26.000 kr. om året

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan spare 500 kroner om ugen på mad. Men selv et par hundrede kroner kan gøre en forskel, hvis pengene rent faktisk bliver flyttet væk fra madkontoen og over på en konto til el og varme.

Det er netop pointen.

I stedet for at tænke:

“Vi skal spare på maden.”

kan man tænke:

“Vi vil købe den samme mængde god mad for færre penge – og lægge forskellen til side.”

Det er en lille mental ændring, men den kan gøre det nemmere at holde fast.

1. Start med at finde de nemme besparelser

Før man begynder at ændre hele familiens madvaner, ville vi starte med at kigge på de sidste 4-8 ugers indkøb.

Hvor ryger pengene egentlig hen?

Er det:

• små daglige indkøb?
• takeaway?
• sodavand og snacks?
• kød til næsten alle måltider?
• mad, der ender i skraldespanden?
• impulskøb på tilbud?
• færdigretter?
• kaffe og frokost på farten?

Det interessante er, at det ikke nødvendigvis er den dyreste vare, der er problemet.

Det kan sagtens være de mange små køb, der tilsammen bliver til et stort beløb.

Fødevarestyrelsen anbefaler blandt andet at planlægge indkøbene, skrive indkøbsliste og undgå impulskøb. Det er ikke kun godt for madspildet – det kan også være godt for økonomien.

2. Lav en ugentlig “tøm køleskabet”-dag

Det her er en af vores favoritter.

Vælg én dag om ugen, hvor målet ganske enkelt er:

Vi køber ikke nyt – vi spiser det, vi allerede har. Og indedrager køkkenhave så meget som muligt.

Det kan være fredag, søndag eller en anden dag, der passer familien.

Kartoflerne, der er tilbage. Den halve pose gulerødder. Resten af osten. En åbnet dåse tomater. De sidste grøntsager i grøntsagsskuffen.

Pludselig kan der komme nogle ret kreative måltider ud af det.

Fødevarestyrelsen anbefaler også at planlægge måltider ud fra det, man allerede har i køleskab, fryser og skabe, og at bruge rester i nye måltider.

Og her er der en ret direkte sammenhæng mellem madspild og varmebudget:

Den mad, du ikke smider ud, er mad, du ikke skal købe igen.

3. Køb mere af de billige grundvarer

Hvis økonomien er presset, kan det være en god idé at lade flere måltider tage udgangspunkt i billige råvarer.

Det kunne eksempelvis være:

• kartofler
• havregryn
• ris
• pasta
• mel
• linser
• kikærter
• bønner
• kål
• gulerødder
• løg
• rodfrugter

Det betyder ikke, at man skal spise kedeligt.

Tværtimod.

En god gryde suppe, dhal, kartoffelret, pastaret eller ovnret kan være både billig, mættende og virkelig god.

Og mange af disse råvarer kan købes i større mængder, når prisen er god, uden at de nødvendigvis skal bruges med det samme.

4. Brug kød som en del af måltidet – ikke nødvendigvis som hele måltidet

Kød kan hurtigt blive en stor del af madbudgettet.

Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal droppe det.

Prøv i stedet at lade en mindre mængde kød indgå i retten sammen med andre råvarer.

En kødsovs kan eksempelvis sagtens indeholde:

• løg
• gulerødder
• linser
• tomater
• bønner
• kød

Så får man stadig smagen og følelsen af en kødsovs, men kødet fylder mindre i det samlede indkøb.

Det ligger også fint i forlængelse af Fødevarestyrelsens kostråd, som anbefaler at spise mere planterigt og mindre kød.

Og pengene, der ikke bliver brugt på den ekstra pakke kød, kan gå direkte til energibufferen.

5. Kig efter tilbud – men køb kun tilbud, du faktisk bruger

Her kommer en vigtig detalje.

Et tilbud er ikke en besparelse, hvis varen ender i skraldespanden.

Vi elsker selv at finde gode tilbud, datovarer og varer, der er sat ned. Men det kræver, at man har en plan for dem.

Hvis du finder 1 kg kød til halv pris, men kun får brugt halvdelen, er besparelsen pludselig mindre interessant.

Fødevarestyrelsen fremhæver faktisk netop, at man skal passe på med at købe varer, man ikke har brug for, bare fordi de er på tilbud.

Det er derfor bedre at finde gode tilbud på ting, du alligevel ville have købt.

6. Lav mad til to dage

Der er en anden ret enkel måde at få madbudgettet til at række længere:

Lav mere, når du alligevel er i gang.

Hvis du laver en stor gryde chili, suppe, lasagne eller gryderet, kan en del af den blive morgendagens aftensmad.

Det sparer ikke nødvendigvis penge på selve ingredienserne, men det kan gøre det langt nemmere at undgå de dyre nødløsninger.

For det er ofte på de travle dage, økonomien bliver udfordret.

Klokken er 17.30.

Ingen har lyst til at lave mad.

Og pludselig står der takeaway på menuen.

En portion ekstra mad i køleskabet kan derfor være en ganske effektiv forsikring.

7. Lav mad af rester – før de bliver til affald

Vi er blevet langt bedre til at tænke rester som ingredienser i stedet for affald.

En rest kogte kartofler kan blive til:

• kartoffelmad
• biksemad
• kartoffelsalat
• kartoffelmos
• suppe

Grøntsager kan blive til suppe, tærte eller fyld.

Ris kan bruges i en ny ret dagen efter.

Og den sidste stump ost kan sagtens finde vej ned i en gratin.

Fødevarestyrelsen peger på madrester og letfordærvelige fødevarer som nogle af de områder, hvor der er betydeligt madspild i husholdningerne.

Det er altså ikke bare en lille hyggelig spareøvelse. Der kan være reelle penge at hente.

8. Hav en “billig aftensmad”-liste

Et lille trick, vi virkelig godt kan lide, er at have en liste med måske 10-15 retter, som familien ved, fungerer.

Ikke nødvendigvis de mest spændende retter.

Bare gode, billige hverdagsretter.

Når madbudgettet begynder at blive presset, kan man så hente inspiration fra listen i stedet for at stå i supermarkedet og finde på noget.

Det kunne eksempelvis være:

• kartoffelsuppe
• tomatsuppe
• chili sin carne
• pasta med tomatsovs
• rugbrød med æg
• grøntsagstærte
• dhal
• hjemmelavet pizza
• biksemad
• gryderetter
• havregrød
• omelet

Og så kan man selvfølgelig gøre dem mere spændende med de råvarer, man allerede har.

9. Brug fryseren mere aktivt

Fryseren kan være et fantastisk værktøj til at spare penge.

Hvis du laver en stor portion, så frys noget ned.

Hvis bananerne er blevet for modne, kan de fryses.

Hvis der er gode tilbud på bestemte grøntsager eller kød, kan det være oplagt at købe ekstra – hvis du ved, at I får det brugt.

Og måske vigtigst:

Mærk det, du fryser ned.

Skriv både indhold og dato på.

Ellers risikerer fryseren at blive den slags sted, hvor maden forsvinder ind og først dukker op igen tre år senere.

10. Køkkenhaven kan også være en del af energibufferen

Her bliver det ekstra interessant.

Hvis du har plads, kan en køkkenhave være en måde at gøre en del af familiens madbudget mere robust på.

Kartofler, løg, gulerødder, squash, kål, bønner og forskellige krydderurter kan give rigtig meget mad fra relativt lidt plads.

Og man behøver ikke starte med en kæmpe køkkenhave.

Et par højbede, nogle krukker eller måske nogle kartoffelspande kan være begyndelsen.

Det er selvfølgelig ikke gratis at anlægge en køkkenhave, og frø, jord og udstyr koster også penge. Men hvis du allerede har pladsen og bruger ting, du har i forvejen, kan det være en interessant langsigtet måde at reducere behovet for at købe grøntsager.

Og så er der en anden fordel:

Du kan gemme noget af høsten.

Kartofler, løg, kål, græskar, æbler og andre afgrøder kan under de rigtige forhold give dig mad langt ind i de kolde måneder.

11. Lav en lille “energi-konto”

Det her er måske det vigtigste råd i hele artiklen.

Hvis målet er at bruge madbudgettet til at skabe en buffer, så skal pengene ikke bare blive stående på madkontoen.

Lav i stedet en særskilt konto.

Og hver gang I sparer penge på mad, flytter I noget af beløbet.

Eksempel:

Efter en måned med 250 kr. om ugen står der omkring 1.000 kr.

Efter et halvt år er det omkring 6.500 kr.

Det kan pludselig være en ganske fin buffer, når den store regning kommer.

Det handler ikke om at spise dårligere

Det er måske vores vigtigste pointe.

At spare på madbudgettet behøver ikke betyde, at man skal spise dårligere mad.

Faktisk kan det næsten være det modsatte.

Når man begynder at planlægge lidt mere, bruge rester, købe sæsonens råvarer og lave mere mad fra bunden, kan man samtidig få mere kontrol over, hvad der ender på tallerkenen.

Og så er der en ret god følelse i at åbne køleskabet og tænke:

“Vi har faktisk allerede mad nok.”

Det er også en form for økonomisk sikkerhed.

Start med én ting

Vi tror ikke på, at man behøver ændre alt fra den ene dag til den anden.

Prøv i stedet én ting i næste uge.

Måske en fast dag, hvor I tømmer køleskabet.

Måske én kødfri dag.

Måske en regel om, at alle rester skal bruges.

Eller måske starter I med at lægge 100 kroner om ugen til side, når I har sparet dem på mad.

For 100 kroner lyder ikke af meget.

Men 100 kroner om ugen bliver til 5.200 kroner på et år.

Og hvis pengene står klar, når el- eller varmeregningen kommer, kan de føles langt mere værd end endnu et impulskøb i supermarkedet.

Det er måske ikke den store løsning på en energikrise. Men det er en lille, konkret måde at gøre familiens økonomi lidt mere robust på.

Og det er netop den slags små ændringer, vi godt kan lide her på Detskalsmageafnoget.dk.